Et godt børneliv sammen med andre.
I Usserød Vuggestue forstår vi inklusion som: Alles ret til at deltage i vuggestuens fællesskaber, med skyldig hensyntagen til hver enkelts særlige forudsætninger og behov. Vi har derfor formuleret vores inklusions-politik og -strategi med udgangspunkt i, hvordan vi arbejder med at understøtte og udvikle det enkelte barns relationer til andre børn og voksne i vuggestuen og skaber rummelige fællesskaber.
Inklusions-politik og -strategi for Usserød Vuggestue.
Inklusions-politik:
I Usserød Vuggestue tror vi på, at børn trives og udvikler sig bedst i gode, trygge og nærværende relationer til andre børn og voksne. Samvær og samspil imellem børn og voksne og mellem børnene er derfor en vigtig del af vores arbejde med at skabe et godt børneliv for vuggestuens børn – både her og nu og som fundament for fremtiden.
Vi tror på, at det er vigtigt for børns trivsel at have gode legekammerater og gode venskaber, og vi ser at børnene allerede tidligt er optaget af at skabe og vedligeholde relationer til hinanden.
Vi tror på, at børn udvikler sig og lærer ved at ældre børn og voksne fungerer som rollemodeller og vejvisere, men også og især gennem de mange små udfordringer og oplevelser de får gennem samspil med deres jævnaldrende kammerater.
Vi tror på, at alle børn har forskellige forudsætninger for at deltage i vuggestuens sociale fællesskab og forskellige behov der skal tilgodeses for at de kan trives i dette fællesskab. Det er vigtigt at sikre, at der i vuggestuens fællesskaber tages hensyn til de individuelle forskelle.
Vi tror på, at alle børn bidrager til fællesskabet!
Derfor arbejder vi i Usserød Vuggestue med at understøtte og udvikle børnenes relationer og venskaber med de andre børn.
Inklusions-strategi
Arbejdet med at understøtte børnenes trivsel i fællesskaber og venskaber foregår på mange måder i vores hverdag, de centrale elementer er beskrevet i det følgende.
For at børn kan trives og udvikle sig i fællesskab med andre er det vigtigt at de lærer at markere deres grænser og få dem respekteret. Vi øver derfor børnene i at sige ’stop’, hvis de føler deres grænser overtrådt, ligesom vi også øver at være lydhør og respektere, når der bliver sagt ’stop’. Også vi voksne i vuggestuen er tydelige omkring vores personlige grænser, og vi er meget opmærksomme på at respektere når børnene udtrykker deres.
Samtidig er det vigtigt at børnene lærer en række positive handlemuligheder, måder hvorpå de kan vise deres interesse for hinanden, dele legetøj og lege sammen uden at overskride hinandens grænser. Vi vurderer løbende i hvilket omfang, børnenes lege har behov for voksenstøtte, og veksler således mellem en deltagende, guidende og observerende tilgang til understøttelse af relation og samspil.
Empati er en væsentlig forudsætning for at indgå i sociale fællesskaber. Vi tror på at børn er født med evnen til empati, men at denne evne udvikles og gøres mere præcis efterhånden som børnene bliver ældre. I overensstemmelse med vores anerkendende tilgang til børn, hjælper vi børnene med at sætte ord på deres følelser, ligesom vi ’oversætter’ børnenes følelsesmæssige udtryk for deres legekammerater.
Som certificeret DGI – leg og bevægelses-vuggestue er vi optaget af at vores rum (både inde og ude) er indrettet så de inspirer til fysisk aktivitet sammen med andre, ligesom vi igangsætter fysiske aktiviteter og lege, hvor børnene har mulighed for at være i bevægelse i fællesskab. I det hele taget arbejder vi på, at skabe rum – både fysisk og mentalt – til mange slags fællesskaber; til dem, hvor der løbes, råbes og kæmpes, og til dem, hvor der læses, synges og krammes. Og til alle dem indimellem.
Børnene i Usserød Vuggestue er opdelt på tre forskellige stuer på tværs af alder, og vi oplever at stuerne danner gode rammer for venskaber og relationer både med jævnaldrende men også med både ældre og yngre børn, samt med de voksne. Vi er dog et lille hus, hvor mulighederne for at være sammen på tværs af stuerne både i større og mindre grupper er mange. Vi anvender disse muligheder bevidst til at skabe grundlag for at børnene lærer hinanden at kende og danner venskaber på tværs i huset; både gennem planlagte aktiviteter og gennem lege inde og ude.
Når børnene skal deltage i vuggestuens sociale liv, ikke bare på stuen men i hele huset, er det væsentligt at de møder voksne, der møder dem på deres præmisser. Derfor er det vigtigt, at vi i personalegruppen har en løbende dialog omkring de enkelte børn, deres behov, trivsel og udvikling. Vi vægter dette samarbejde højt og oplever at vores forskellige synsvinkler og erfaringer bidrager til, det enkelte barn bliver set, mødt og anerkendt som en værdifuld deltager i vuggestuens fællesskab.
Forældrene er en velkommen og væsentlig del af vuggestuens fællesskab. Det er vigtigt for os, at alle forældre føler sig velkomne, samt at dialogen og samarbejdet med forældrene foregår løbende, både gennem mindre samtaler om dagen og det enkelte barn ved aflevering og afhentning og gennem planlagte samtaler, hvor vi bruger mere tid på at se nærmere på det enkelte barns trivsel og udvikling. Vi er altid åbne for at tage en samtale med forældrene om ting og oplevelser, der ligger dem på sinde, ligesom vi også gerne inviterer forældrene til en samtale, hvis det kan være til gavn for det enkelte barn.
Vi er en forholdsvis stor personalegruppe med meget forskellige kompetencer, holdninger og erfaringer. Vi oplever denne sammensathed som en stor styrke i vores arbejde, da forskelligheden giver os rig mulighed for at se mange veje mod målet, samt at skabe et rigt og nuanceret billede af de enkelte børn og vuggestuens fællesskaber i det hele taget. En forudsætning for at vi kan have gavn af forskelligheden er, at vi er rummelige og værdsætter de mange forskellige kompetencer og synsvinkler. Vi oplever at vores nære og rummelige samarbejde i personalegruppen spreder sig i hele huset og skaber en stemning, hvor børn og voksne kan trives og udvikle sig i fællesskab med hinanden.
Hvis du vil læse mere om:
Inklusion, kan du læse: Bent Madsens artikel ’Inklusionens pædagogik – om at vide hvad der ekskluderer, for at udvikle en pædagogik, der inkluderer.’ Eller Marianne Bech Larsens artikel: ’Når læring i børnehaven inkluderer og ekskluderer.’ Begge i Carsten Pedersen (red.): ’Inklusionens pædagogik – fællesskab og mangfoldighed i daginstitutionen.’
Børns tilknytning og relationsdannelse til andre i daginstitutionen, kan du læse: Marianne Brodin og Ingrid Hylander: ’At blive sig selv – Daniel Sterns teori i børnehavens hverdag.’ (hér betyder børnehaven ’daginstitutionen’, bogen behandler 0- 6 års-området).
Børns sociale kompetencer i samværet med andre børn, kan du læse: Liv Vedeler: ’Social mestring i børnegrupper.’
Det før-sproglige sociale samvær mellem børn i vuggestuealderen, kan du læse: Gunvor Løkken: ’Toddlerkultur.’
Visits: 1139